$ads={1}
Nøgleord for rollen som projektassistent i Nordkysten er struktur, grundighed, hjælpsomhed og opfølgning. Din allervigtigste opgave, er at sikre en høj og ensartet kvalitet, hvor du er med til at understøtte og håndtere de administrative opgaver i afdelingen.
Kan du nikke genkendende til denne beskrivelse? Så er det måske lige dig vi leder efter, som vores nye kollega.
Som projektassistent i vand og højspænding vil du have din daglige gang på vores kontor i Gilleleje, hvor du vil indgå i teamet sammen med afdelingens øvrige projektassistenter. Du vil forventeligt blive koblet på 2-3 projektledere inden for projektområderne fjernvarme, vand og kabelprojekter. Du skal forvente at der kan forekomme mødeaktiviteter på vores kontor i Glostrup.
Spændende, ikke? Så læs endelig med nedenfor, hvor du kan få et nærmere indblik i dit, måske, kommende job.
Du får et fantastisk fundament for opgaven, da du vil få grundig oplæring af afdelingens erfarne projektassistenter.
Som projektassistent er du en succes i rollen når du lykkedes med at:
- Tage ansvar for en række administrative opgaver, både at de bliver håndteret – og den efterfølgende opfølgning
- Udarbejde afmærkningsplader med henblik på søgning af gravetilladelser samt ledningsoplysninger
- Hjælpe afdelingens timelønnede, f.eks. med at registrere ressourceforbrug (mandetimer, maskintimer mv.) på igangværende projekter
- Fakturere/bogføre i Nordkystens økonomisystem
- Udarbejde forbrugsrapporter for leverede/bortkørte materialer, samt for brugen af vores jernplader
- Føre kontrol med at der udføres den korrekte kvalitetsdokumentation i henhold til gældende aftaler
- Indgå i dialogen med både bygherre og kommuner (både i skrift og tale)
- Indkalde til møder og bistå med referatskrivning
- Håndtere administrative ad hoc-opgaver
- Opbygge gode relationer både blandt kollegaer, samarbejdspartnere og kunder
Om dig...
… Vi forestiller os, at du formentlig kommer med solid erfaring fra kontorarbejde. Du kommer enten fra en lignende stilling – eller også er du nået til et sted i din karriere, hvor du gerne vil prøve kræfter i en anden branche.
Du værdsætter at have et job med en bred kontaktflade og hvor dagene sjældent er ens. Vi forventer, at du kender vigtigheden af deadlines og formår at efterleve dem – også selvom opgaverne, til tider, står i kø. Mon ikke, at du også kan nikke genkendende til at du er imødekommende, hjælpsom, struktureret og detaljeret til fingerspidserne?
Du bliver en del af...
Entreprenørfirmaet Nordkysten, er en familieejet virksomhed, der opererer regionalt og udfører små og store forsynings- og anlægsydelser for både offentlige og private bygherrer. Vi arbejder bl.a. med kloak, klimasikring, no-dig, anlæg- og infrastruktur, elforsyning og signalanlæg, fjernvarme og vandledninger samt etablering af fibernet i Nordsjælland og hovedstadsområdet – vores kompetencer spænder vidt. Vi går ikke på kompromis og leverer kvalitet og løsninger indenfor vores specialiserede kompetencer.
Du vil opleve en arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor dit arbejde gør en afgørende forskel på resultatet og bliver påskønnet. Vi spiller hinanden bedre som kolleger og efterlever værdierne i hverdagen:
Troværdighed – vi leverer et godt produkt og en god proces. Kunder og kolleger kan regne med os.
Ansvarlighed – vi tager ansvar for opgaven, miljøet, kunden og kollegaen.
Samarbejde – vi hylder sammenhold og deler viden for at sikre det bedste resultat.
Løsningsorienteret – vi går efter den bedste løsning for vores kunder og for Nordkysten.
Er du vores nye projektassistent?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Vi holder samtaler løbende, så ansøg hurtigst muligt via knappen 'Ansøg online' - det tager maks. 60 sekunder. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-Partner Sarah Bykær på sab@nordkysten.dk eller PA Christina Krol på 30213988 på hverdage mellem kl. 10-12.